Forandring er noget, vi skaber sammen.
En undersøgelse af fremtidens samarbejds- & ledelsespraksisser.
Tre online-seminarer til dig der:
- Er Leder, teamleder, HR-konsulent/partner, TR-/MED-repræsentant, eller på anden vis engageret i at skabe og udvikle arbejdsfællesskaber, hvor mennesker trives, vokser og sammen skaber resultater, som de er stolte af?
- Har lyst til at dele din viden og dine erfaringer med andre i et fortroligt, kollegialt fællesskab, så vi sammen kan blive klogere på, hvad der skal til for at skabe de forandringer, vi drømmer om og længes efter?
Nysgerrig? Så læs med her.


The tension of our times is that we want our organisations to behave as living systems, but we only know how to treat them as machines.
Vi inviterer dig og foråret ind
Foråret kalder på fornyelse, og det er tiden til at så nye frø.
Derfor inviterer vi til at mødes, tre gange online, fra februar til april.
Sammen undersøger vi hvilke organisatoriske samarbejds- og ledelsespraksisser vi har, hvad der fungerer og ikke fungerer, og hvad vi skal sætte i stedet, eller måske helt undlade.
Vi vidensdeler, inspirerer og sparrer med hinanden, så vi alle går styrket herfra, og med en oplevelse af, at der findes mange potentialer for at tænke og afprøve nyt.
Hvert seminar varer halvanden time og består af en introduktion til dagens tema, en fælles ekspedition, hvor vi udforsker temaet, og en konklusion, hvor vi samler op og høster nye indsigter.

Forløb og format:
Vi sanser og samler
Fredag d. 28.02.2025
kl. 09.00 – 10.30
Første online-seminar er en fælles kortlægning af de organisatoriske landskaber, vi arbejder i:
- Hvordan er trivslen – hvad blomstrer, og hvad visner?
- Hvad står i vejen for den udvikling, I ønsker at se i jeres team eller organisation?
- Hvad er særligt hos jer, og hvad er fælles?
- Hvilke handlinger kalder disse observationer og sansninger på?
Næste gang vi mødes:
Mellem første og andet seminar gennemfører du og de øvrige deltagere hver en mikro-handling, som giver ny indsigt i organisationens modstandskraft, forandringsbehov og -potentiale.
Vi sår
Fredag d. 21.03.2025
kl. 09.00 – 10.30
På andet seminar deler vi ‘findings fra feltet’ og fra de mikrohandlinger, der er gennemført:
- Hvad skete der, hvad nyt lært du om organisationens behov og potentiale for forandring og det, der blokerer dens flow?
- Hvilke nye praksisser kan erstatte de eksisterende, som ikke længere tjener organisationen, dens formål, trivsel og videre udvikling?
Næste gang vi mødes:
Mellem dette og næste seminar tester du en ny praksis i din organisation, evaluerer den og uddrager læring.
Vi høster
Fredag d. 11.04.2025
kl. 09.00 – 10.30
På det tredje og sidste seminar er tiden kommet til at høste de allerførste spæde spirer af de forandringsfrø, der er sået gennem forløbet.
- Hvad nyt har vi lært, og hvilke nye handlinger og organisatoriske praksisser er de mest afgørende på vejen mod mere livsvenlige og levedygtige arbejdspladser?
- Hvordan kan du introducere og kultivere disse, og hvem er dine allierede i og uden for din egen organisation i arbejdet for at skabe fremtid gennem nye samarbejds- og ledelsespraksisser ?
Hvad du får med
– Ny viden og indsigter til inspiration og praksis
– Sparring og vidensdeling
– Netværk af fagligt nysgerrige mennesker, der vil skabe forandringer og bygge broer
– Mulige nye redskaber til brug i praksis

Del gerne videre, og tag en kollega med.
Sammen bliver vi klogere og mere handlekraftige til gavn for de organisationer og fællesskaber, vi arbejder for og er del af.
Dine værter, Anne & Rikke
Som værter bidrager vi, med vores viden om regenerative og levedygtige praksisser og metoder, samt vores mangeårige erfaringer som konsulenter inden for organisation og ledelse, design, kommunikation og branding.
Vores faglige udgangspunkt er naturen, det ældste og mest levedygtige system der, i sig selv, tilbyder en overflod af viden, ideer og metoder, for de organistationer, ledere og medarbejdere, der har modet til at gå nye veje.

Anne Weber Carlsen
Arbejder som konsulent inden for regenerativ ledelses- og organisationsudvikling og er facilitator af naturbaserede læringsrejser og aktiviteter, der styrker menneskers naturforbindelse.
Med en passion for at skabe dyb transformation træner hun ledere i regenerative og faciliterende ledelseskompetencer og tilbyder kurser i naturfacilitering for alle, der ønsker at arbejde med naturen som lærested og læremester.
Hun organiserer og faciliterer møder og samlinger for regenerative ledere og praktikere, hvor hun skaber og holder rum for fællesskab og faglig udvikling.
Anne er medstifter af Center for Regenerativ Læring, et feltlaboratorium og en fremtidssimulator for regenerativ læring og praksis på Himmelbjerggården ved Ry, hvor Human by Nature har sit naturkontor.
Kontakt Anne:

Rikke Mikkelsen
Arbejder som konsulent med at omsætte strategier til konkrete, levedygtige løsninger, der forankres på tværs af organisationen og integreres dybt i virksomhedens kultur- og arbejdsprocesser.
Hun hjælper virksomheder, der ønsker at styrke deres interne og eksterne identitet og position, definere hvem de er, hvorfor de er, og hvad de er, klare værdier, visioner og formål, samt udforske hvilke nye potentialer, der kan skabe fremtidsstærke og levedygtige resultater.
Med metoder som design thinking, empatisk ledelse og strategisk innovation, faciliterer Rikke kreative processer, medarbejderinvolvering og strategisk tværgående samarbejde.
Rikkes selvstændige virksomhed, bygger på tillidsfulde og demokratiske samarbejder med andre selvstændige freelancers, der tilsammen udgør et team, sammensat til de enkelte opgaver og projekter.
Kontakt Rikke
+45 60126772
rikke@rikkemikkelsen.dk